SEAT Brøndby

Spansk råstyrke til Superligaens topscorer

Mikael Uhre blev i 2020/21-sæsonen ikke bare topscorer for mesterholdet Brøndby, men også i hele Superligaen. Den stærke angriber har nu fået en bil, der matcher hans råstyrke.

Med 310 hk under hjælmen vil den flotte Cupra Formentor være et godt match til Uhre, når han fremover skal afsted til træning og kampe rundt omkring i landet.

Han har igennem sin karriere gjort sig bemærket i klubber som Skive IK, SønderjyskeE, FC Midtjylland og siden 2018 hos Brøndby IF, hvor han hører til de mest markante profiler på holdet. Der er næppe tvivl om at hans Formentor med sit markante design på samme måde vil vække opmærksomhed på landevejen. 

SEAT Brøndby støtter foreningsliv og klubber på Vestegnen - herunder Brøndby IF. Det sker som en del af vores engagement og forankring i lokalområdet.